Arbejder ...
Om 14 dage, søndag den 5/11, starter holdturneringen med følgende kampe i Mesterrækken: Lemvig 1 - Viborg 2, Skive 1 - Skive 3, Skive 2 - Holstebro 2 og THY 1 - Herning 2.
A-, B- og C-rækken spiller de følgende dage. Da Skive Skakklub holder 100-års-jubilæum tirsdag den 7/11 spilles kampene Skive 4 - Viborg 3 (A-rækken) og Skive 5 - Skive 6 (C-rækken) først to dage senere, torsdag den 9/11.
Kun 7 hold i A-, B- og C-rækkerne
A-rækken spilles med 7 hold, da vinderen af B-rækken Morsø Skakklub ikke har tilmeldt et 8-mands-hold. Det er desværre ikke lykkedes at finde et erstatnings-hold.
Der er tilmeldt 14 4-mands-hold, som ud fra deres gennemsnitlige ratingtal pr. 1/10 2017 er fordelt i B- og C-rækken med 7 hold i hver række.
THY spiller torsdag
Bemærk at THY Skakklub igen spiller i Plantagehuset og har ændret spilleaften fra tirsdag til torsdag.
Holdturneringsprogrammet
Programmerne er færdige på trykkeriet og bliver sendt/afleveret til klubberne i den kommende uge.
Tilføjelse til programmet
Viborg Skakklub har fået et nyt medlem, Karsten Horslund (rating: 1185), som placeres som nr. 36,5 på styrkelisten.
Alle spillere og klubber ønskes en god turnering.
Leif Hamborg, den 22. oktober 2017
© 2024 Copyright Dansk Skak Union