Arbejder ...

loading
oktober 18 2015
Af: Ivan Madsen

Næste weekend starter divisionsturneringen med 1. og 2. division, XtraConskakligaen spiller dobbeltrunde weekenden efter.

Bemærk der er indført nye regler vedrørende anvendelse af spillere. Da skakliga og divisioner nu spiller forskellige tidspunkter er der indført et maximum på 10 kampe i divisionsturneringen for en spiller!

Spilletidspunktet er som udgangspunkt kl. 12.00 - dette kan klubberne ændre via aftale til fra kl. 10 til kl. 14. Husk lige meddele divisions-TL hvis dette sker.

Vær opmærksom på at man ikke kan sætte en kamp igang, før holdkortet er udfyldt. Starttidspunktet udsættes derfor indtil holdkort er udfyldt! Forsinkelser indberettes som bemærkning til kampen - for gentagne forsinkelser af et udehold får konsekvenser. Ikke som i dag, hvor tiden går, men i form af advarsler, i svære tilfælde pointstraf. Det er lovligt at udfylde holdkortet med de spillere man forventer at se, så kampen kan starte normalt - men når holdkortet er udfyldt er det ikke muligt at udskifte en spiller. Så skal den oplyste spiller møde op!

Der er enkelte klubber der stadig mangler at indsende styrkeliste! Få det venligst gjort i en fart.

Hvis klubber har aftalt flytning af kampe udover de datoer jeg allerede har registreret i systemet bedes det venligst oplyst til mig snarest muligt.

Indberetning af resultater og indtastning af styrkeliste sker via klubbens log-in til turneringssystemet. Log-in til divisionsskak kan IKKE anvendes.

Husk i skakligaen at hjemmehold/arrangør af fællesstævner er ansvarlig for at indsende pgn-filer senest onsdag efter runden/runderne.

Rækker

Navn
Xtracon Skakligaen Tabel
1. division gruppe 1 Tabel
1. division gruppe 2 Tabel
2. division gruppe 1 Tabel
2. division gruppe 2 Tabel
2. division gruppe 3 Tabel
2. division gruppe 4 Tabel
Omkamp 2. division Tabel

Seneste resultater

Dato Række Hold Res