Arbejder ...

loading
marts 5 2016
Af: leifhamborg

Med sidste runde i A-rækken sluttede denne sæsons holdturnering i Viborg i torsdags.

Præmietagerne blev
Mesterrækken   1) Skive 2                    1. præmie og oprykning til 2. division
                             2) Holstebro 1           2. præmie
A-rækken            1) THY 2                      1. præmie og oprykning til Mesterrækken
                             2) Holstebro 2           2. præmie
B-rækken            1) Skive 4                    1. præmie og oprykning til A-rækken
                             2) Ikast                        2. præmie
C-rækken            1) Skive 6                    1. præmie
                             2) Vorgod 2                2. præmie

Tak til alle klubber og spillere for en velafviklet turnering.

Hovedkredsens generalforsamling afholdes onsdag den 16. marts 2016 kl. 19.30 på Sevel Kro. Der er indkommet to forslag vedrørende holdturneringsreglementet, nemlig
a) Bestyrelsen foreslår, at der i Mesterrækken indføres samme betænkningstid som i  divisionerne, dvs. 1½ time til 40 træk og ½ time til resten af partiet med tillæg af 30 sekunder pr. træk fra træk 1.
b) Ikast Skakklub foreslår, at der spilles med 4-mandshold i alle rækker til og med Mesterrækken fra sæsonen 2016/17.
Se indkaldelsen på www.9-hk.dk.

Med henblik på sæsonen 2016/17 forventes det, at Mesterrækken spiller samme søndage som divisionerne, dvs. 6/11, 20/11 og 11/12 2016 samt 15/1, 29/1, 26/2 og 12/3 2017 og de øvrige rækker på de følgende hverdagsaftener.

Leif Hamborg, den 5. marts 2016

marts 4 2016
Af: leifhamborg

Med 4-4 mod Kjellerup 2 i sidste runde af A-rækken sikrede THY 2 sig førstepladsen ½ point foran Holstebro 2. Dermed rykker holdet op i Mesterrækken, hvor bl.a. klubbens eget førstehold venter. Rækken var som sædvanlig uhyre jævnbyrdig og Vorgod 1 var på tredjepladsen kun 1½ points efter thyboerne. Der bliver ingen nedrykning fra rækken da Kjellerups divisionshold i søndags undgik nedrykning og dermed ikke bare sikrede sig sin egen eksistens i 2. division, men også Kjellerup 2’s plads i A-rækken.

Jacob Nygaard fra Holstebro 2 var med 6½ points højst scorende i rækken. Han har ligesom 4 andre spillere i hovedkredsen spillet 11 partier, deraf flere som reserve i mesterrækken. Desværre giver hans 9 points en ratinggevinst på præcis 0! Frede B. Vistisen fra Vorgod 1 scorede 6 points og får dermed den største ratinggevinst i turneringen med et plus på 185.
 

marts 2 2016
Af: leifhamborg

Skive 4 vandt B-rækken
Skive 4 vandt tirsdag aften på hjemmebane B-rækken og rykker op i A-rækken. Ikast måtte nøjes med andenpladsen efter at have vundet rækken både i 2014 og 2015. Klaus Kristensen fra Skive 4 scorede som eneste spiller i hovedkredsen maksimumpoints med sejre i alle sine 7 partier.

Skive 6 vandt C-rækken
Samtidigt i Holstebro vandt Skive 6, som udelukkende består af skoleskakspillere fra Vestfjends Skoleskak i Vridsted, C-rækken foran Vorgod 2. De to hold byttede dermed plads fra sidste sæson. To Vorgodspillere, Karl Martin Jensen & Niels Anton Vestersager, blev topscorere med hver 5 points i 6 kampe.
 

februar 28 2016
Af: leifhamborg

Skive 2 vandt Mesterrækken med 39½ points og rykker op i 2. division. Holstebro 1 blev nr. 2 og THY 1 nr. 3. Da der ikke rykker hold fra 9. hk ud af divisionsturneringen, slipper Lemvig 1, der endte sidst i rækken, for nedrykning.

Individuelt delte 5 spillere førstepladsen på topscorerlisten med 5½ points, nemlig Frode Meldgaard, Jørn Hviid Christensen, Mirsad Subasic (alle Skive 2), samt Erling Høiberg (Holstebro) og Ove Kroll (Thy).

februar 18 2016
Af: leifhamborg

Som sædvanlig afvikles sidste runde som samlede stævner for de enkelte rækker. Mesterrækken spiller søndag den 28. februar 2016 i Skive, B- og C-rækken tirsdag den 1. marts 2016 i henholdsvis Skive og Holstebro og A-rækken torsdag den 3. marts 2016 i Viborg.

I mesterrækken har Skive 2 overtaget førstepladsen ved at score 5 points mere end Holstebro 1 i de 2 runder, der er spillet i 2016. Holstebro 1 er dog kun 2 points efter og har ligesom Herning 2 og THY 1 stadig muligheden for at sikre sig oprykning til 2. division. For de sidstnævnte to klubber eksisterer muligheden dog nok mest i teorien.
I A-rækken er der kun 4 points mellem første- og femtepladsen. THY 2 fører og møder Kjellerup 2, der ligger nederst, i sidste runde. Alt er dog åbent og Holstebro 2, Viborg 3, Herning 3 og Vorgod 1 kan alle drille thyboerne.
I B-rækken kæmper Skive 4 og Ikast om førstepladsen. Skive er et enkelt point foran og har ligeledes et matchpoint mere.
Skive 6 og Holstebro 3 spiller en decideret finale i C-rækken. Juniorholdet fra Skive er 1½ points foran og har dermed de bedste odds. Vorgod 2 kan dog stadig snyde begge hold, hvis resultaterne flasker sig.
Kampen om at undgå nedrykning er i mesterrækken et anliggende mellem Lemvig 1 og Skive 3 og i A-rækken mellem Kjellerup 2 og Morsø. Andre klubber kan ved helt usandsynlige resultater stadig rykke ud.

Klaus Kristensen (Skive 4), er eneste spiller, som har vundet alle 6 kampe. Dermed er han topscorer i B-rækken. Topscorere i mesterrækken er Erling Høiberg (Holstebro), Ove Kroll (Thy), Keld Sandal Pedersen (Ringkøbing), Frode Meldgaard og Jørn Hviid Christensen (begge Skive 2), der alle har 5 points i 6 kampe. I A-rækken har Jacob Nygaard (Holstebro 2) 5½ points og i C-rækken har Karl Martin Jensen og Niels Anton Vestersager (begge Vorgod 2) 4 points i 5 kampe. Klaus Kristensen og Jacob Nygaard har begge spillet yderligere kampe som reserver i mesterrækken. Se alle spilleres samlede resultater under rubrikken ”Alle resultater” til højre her på siden. Her kan der sorteres efter alle mulige parametre.

februar 5 2016
Af: leifhamborg

Nyt medlem i Holstebro Skakklub
Martin Thomsen (rating 1168), nr. 23,5 på styrkelisten og reserve.
Her i systemet står han som nr. 24 og de lavere placerede spillere er rykket en plads ned.

december 18 2015
Af: leifhamborg

Bortset fra et enkelt hængeparti i B-rækken er de første 4 runder nu afviklet.

Holstebro 1 fører mesterrækken 3 points foran Skive 2 og det ligner en hurtig tilbagevenden til 2. division for klubben. I bunden har Lemvig 1 og Skive 3 det svært. Begge klubber kan dog håbe, at Kjellerup undgår nedrykning fra divisionsturneringen, da det vil fjerne risikoen for nedrykning.
A-rækken er meget jævnbyrdig med kun 3 points mellem Thy 2 på førstepladsen og Viborg 3 på 5. pladsen.
Ikast fører som sædvanlig B-rækken. Skive 4 er dog kun 1½ points efter og har en udsat kamp mod Vestsalling i baghånden. Denne kamp spilles formentlig tirsdag den 26. januar 2016.
I C-rækken, som kun består af 7 hold, ligger Holstebro 3 øverst. Flere af holdene har dog kun spillet 3 kampe, hvilket gør det svært at vurdere stillingen.

Individuelt har 3 spillere vundet i alle fire runder, nemlig Erling Høiberg, Holstebro 1 og Flemming Kamstrup, Skive 2 i mesterrækken samt Frede Vistisen, Vorgod 1 i A-rækken. Førstnævnte har endda mulighed for et kandidatresultat med gevinst i næste parti. Flere spillere har 3 af 3 og Klaus Kristensen fra Skive 4 har endda 5 af 6 inkl. kampe som reserve i mesterrækken.
Se topscorerlisterne under statistik.

Endelig vil jeg ønske alle spillere i hovedkredsen en glædelig jul og et godt nytår.

Mesterrækken spiller 5. runde søndag den 17. januar 2016 og de øvrige rækker spiller i den følgende uge.

december 5 2015
Af: leifhamborg

Betænkningstid
Bemærk at betænkningstiden i A-, B- og C- rækken er 40 træk i 1¾ time og ½ time plus opsparet tid til resten af partiet (se turneringsreglementets paragraf 8). Dette kan der IKKE ændres ved. 
Nu er det så heldigt af de fleste klubber er i besiddelse af elektroniske ure, der (ligesom de mekaniske) uden problemer kan indstilles med denne betænkningstid.

Ændring af Viborg Skakklubs styrkeliste
Viborg har, som nævnt i en tidligere postering, fået et nyt medlem, Petr Luczyk. Efter ønske fra klubben indgår han som fast spiller på Viborg 2 i mesterrækken på bræt 1. Som konsekvens af dette rykkes Mathias Fløe ned på Viborg 3 i A-rækken og Jacob Graves ned på Viborg 4 i C-rækken. Her ændrer Erik Bartram Jensen status fra fast spiller til reserve.
Alt dette i henhold til turneringsreglementets paragraf § 9A (Hvis er nyt medlem indgår som fast spiller på et hold, kan turneringslederen efter ansøgning godkende, at alle lavere placerede spillere rykker en plads ned, og den lavest placerede på et hold kan herefter spille på det underliggende hold).

december 5 2015
Af: leifhamborg

Resultaterne i kampene Skive 5 - THY 3 i B-rækken og Kjellerup 3 - Viborg 4 i C-rækken ændres fra 1½-2½ til 2½-1½. I begge kampe havde udeholdet forkert opstilling i forhold til styrkelisten.
De 2 spillere, som sad for langt nede på holdet, vandt begge. Thy og Viborg mister derfor pointene, som tilfalder modstanderne. Partierne rates med de resultater, der opnåedes på brætterne.
Det skal anbefales, at i hvert fald holdlederen medbringer programmet og holder sig til det, når opstillingen skrives op, inden spillerne går i gang.
I kolonnen til højre, seneste resultater, står stadig de originale resultater. Det skyldes en fejl i systemet, som bliver rettet ved næste opdatering.
Enhver af turneringslederens afgørelser kan selvfølgelig ankes til turneringskomiteen.

Opdatering: Korrekt dato for denne nyhed er: 13. november 2015

november 7 2015
Af: leifhamborg

Man kan nu indtaste navnet på dommeren/kamplederen i de enkelte kampe. Det bedes man gøre selvom det ikke er obligatorisk i systemet. Man kan også via klub log-in indrapportere de enkelte partier.

Nyt medlem i Viborg
Viborg Skakklub har fået et nyt medlem, Petr Luczyk (ELO-rating 1934), som indsættes som nr. 10,5 på styrkelisten.
Bemærk at her i systemet vil han, så snart han er registreret i DSU, stå som nr. 11 og de øvrige vil rykke en plads ned, da systemet ikke opererer med decimaltal.

 

 

november 4 2015
Af: leifhamborg

Kampen i Mesterrækken mellem Herning 2 og Ringkøbing, der skulle have været spillet på søndag, er flyttet til søndag den 29. november 2015 ifølge aftale mellem klubberne.
Kampen vil nu blive afviklet sammen med kampen i 1. division mellem Nørresundby og Esbjerg, der bliver spillet i Herning.
Ligeledes bliver kampen i B-rækken mellem Skive 4 og Vestsalling ikke spillet på tirsdag. Klubberne arbejder på at finde en alternativ dato.

oktober 24 2015
Af: leifhamborg

Holdturneringen 2015/16 begynder i morgen med 4 kampe i mesterrækken  og fuldt program i de øvrige rækker i den kommende uge.
Her følger nogle praktiske oplysninger.

Rettelser til styrkelisterne i det trykte program
Hos Viborg skal Anne-Marie Knudsen tilføjes styrkelisten som nr. 52 og med et ratingtal på 1000.
Hos Skive indgår Finn Jensen som fast spiller på Skive 3 (M2) i stedet for Jørgen Pedersen, der afgik ved døden forrige torsdag.
Endelig er holdleder på Herning 1 i divisionsturneringen ikke Erik Søbjerg, men Jesper Maul Vidriksen.

Dispensationer
4 spillere i turneringen er fritaget for notering. Klubberne har fået besked og bedes sørge for at informere dommerne.
Thy 1 i mesterrækken har fået dispensation til at spille hjemmekampene mod Viborg 2, Herning 2 og Skive 3 med spillende dommer.

Holdturneringssystemet
Systemet er stadig under udvikling, men dog så langt fremme og gennemtestet, at alle basis-funktioner skulle fungere upåklageligt, så vi slipper for de problemer med resultatformidling, der ramte turneringen i sidste sæson. I løbet af sæsonen vil systemet blive yderligere forbedret med diverse features, bl.a. med statistik såsom topscorerlister. 3. hovedkreds (Fyn) har spillet i den forløbne uge uden problemer.
Bemærk at i modsætning til det gamle system vil resultater figurere i tabellerne så snart de er indtastet og ikke først når turneringslederen godkender dem. De vil dog så længe de ikke er godkendt stå med rødt.

 

 

oktober 4 2015
Af: leifhamborg

Turneringsprogrammet til hovedkredsens holdturnering 2015/16 er nu færdigt.
Se det i en printervenlig version her: http://www.9-hk.dk/wp-content/uploads/2015/10/9hk-holdturneringsprogram-2015-16.pdf
Her på siden kommer der en udskriftsfacilitet, så man kan printe skemaerne pænt ud inden første runde.
Der er i øvrigt IKKE lavet ændringer i de udkast, der har ligget på hjemmesiden.
 

september 29 2015
Af: leifhamborg

Tilmeldingerne til 9. hk's holdturnering er nu i hus.
Der er tilmeldt et hold mere end i sidste sæson. Det skyldes dog udelukkende den ekstra nedrykning fra 2. division. Alle klubber deltager med det samme antal hold som i 2014/15, bortset fra Holstebro og Vorgod, der har tilmeldt henholdsvis 1 hold mere og et hold mindre. Thys 3. hold er dog nu et 4-mands-hold.
Alt i alt giver det et minus på 4 faste holdspillere i 9. hk.
Rundelægningen vil kunne ses i systemet i løbet af få dage.
 

september 13 2015
Af: leifhamborg

DSU's holdturneringssystem er nu i drift. 
Rundelægningen for mesterrækken er kun et udkast. Klubbernes ønsker for rækken vil så vidt muligt blive respekteret. Har man kommentarer til udkastet må man gerne kontakte turneringslederen.
Yderligere oplysninger om systemet vil tilgå klubberne i løbet af de kommende uger.
 

Alle nyheder
Deltagere
Alle resultater

Rækker

Navn
Mesterrækken Tabel
A-rækken Tabel
B-rækken Tabel
C-rækken Tabel

Seneste resultater

Dato Række Hold Res
03-03-2016 A-rækken Morsø - Vorgod 1 1½ - 6½
03-03-2016 A-rækken THY 2 - Kjellerup 2 4 - 4
03-03-2016 A-rækken Viborg 3 - Aulum 3 - 5
03-03-2016 A-rækken Holstebro 2 - Herning 3 4½ - 3½
01-03-2016 B-rækken Vestsalling - Lemvig 2 3½ - ½
01-03-2016 B-rækken Skive 4 - Herning 5 3½ - ½
01-03-2016 B-rækken Ikast - THY 3 3 - 1
01-03-2016 B-rækken Skive 5 - Herning 4 2 - 2
01-03-2016 C-rækken Skive 6 - Holstebro 3 2 - 2
01-03-2016 C-rækken Viborg 4 - Herning 6 3½ - ½
01-03-2016 C-rækken Holstebro 4 - Vorgod 2 1 - 3
28-02-2016 Mesterrækken Lemvig 1 - Ringkøbing 3½ - 4½
28-02-2016 Mesterrækken Skive 2 - Herning 2 4½ - 3½
28-02-2016 Mesterrækken THY 1 - Holstebro 1 5 - 3
28-02-2016 Mesterrækken Skive 3 - Viborg 2 4½ - 3½
04-02-2016 A-rækken Morsø - THY 2 3 - 5
04-02-2016 C-rækken Kjellerup 3 - Skive 6 1½ - 2½
04-02-2016 A-rækken Viborg 3 - Holstebro 2 4 - 4
02-02-2016 A-rækken Aulum - Kjellerup 2 5 - 3
02-02-2016 B-rækken Ikast - Lemvig 2 2½ - 1½
02-02-2016 C-rækken Vorgod 2 - Holstebro 3 2 - 2
02-02-2016 A-rækken Vorgod 1 - Herning 3 4 - 4
01-02-2016 B-rækken Herning 5 - Skive 5 0 - 4
01-02-2016 B-rækken Herning 4 - Skive 4 2 - 2
01-02-2016 B-rækken THY 3 - Vestsalling 1½ - 2½
01-02-2016 C-rækken Herning 6 - Holstebro 4 1 - 3
31-01-2016 Mesterrækken Holstebro 1 - Herning 2 3 - 5
31-01-2016 Mesterrækken THY 1 - Skive 3 6½ - 1½
31-01-2016 Mesterrækken Viborg 2 - Lemvig 1 6½ - 1½
31-01-2016 Mesterrækken Ringkøbing - Skive 2 2 - 6
26-01-2016 B-rækken Skive 4 - Vestsalling 2½ - 1½
21-01-2016 C-rækken Viborg 4 - Skive 6 0 - 4
21-01-2016 A-rækken Kjellerup 2 - Viborg 3 2 - 6
19-01-2016 C-rækken Vorgod 2 - Herning 6 2 - 2
19-01-2016 C-rækken Holstebro 4 - Kjellerup 3 2½ - 1½
19-01-2016 B-rækken Skive 5 - Ikast 1½ - 2½
19-01-2016 B-rækken Skive 4 - THY 3 3 - 1
19-01-2016 B-rækken Lemvig 2 - Herning 4 2 - 2
19-01-2016 A-rækken Holstebro 2 - Aulum 6 - 2
18-01-2016 A-rækken Herning 3 - Morsø 5½ - 2½
18-01-2016 A-rækken THY 2 - Vorgod 1 5 - 3
18-01-2016 B-rækken Vestsalling - Herning 5 2 - 2
17-01-2016 Mesterrækken Skive 2 - Viborg 2 7½ - ½
17-01-2016 Mesterrækken Herning 2 - Skive 3 5 - 3
17-01-2016 Mesterrækken Lemvig 1 - THY 1 2½ - 5½
17-01-2016 Mesterrækken Holstebro 1 - Ringkøbing 5½ - 2½
17-12-2015 C-rækken Kjellerup 3 - Vorgod 2 ½ - 3½
15-12-2015 A-rækken Holstebro 2 - Morsø 6 - 2
15-12-2015 C-rækken Holstebro 3 - Viborg 4 1½ - 2½
15-12-2015 C-rækken Skive 6 - Herning 6 3 - 1