Arbejder ...
Kvalifikationskampen mellem Læseforeningen 3 og Tårnet 2 om en plads i Fynsserien blev vundet af Læseforeningen efter en spændende og jævnbyrdig kamp, hvor reglen om "ligestilling i indbyrdes opgør" (se §.3 i holdturneringsreglementet) måtte tages in anvendelse for at finde en vinder. De to hold fortsætter altså i deres oprindelige rækker, hhv. Fynsserien og Serie 1.
Holdturneringen er nu indberettet og godkendt og dermed afsluttet: I turneringens løb har 247 skakspillere været i aktion i 236 holdkampe!
For holdresultater henvises til de respektive rækkers tabeller (jævnfør også statistikfanerne nederst i tabelvisningsvinduerne), mens individuelle resultater kan ses samlet her.
Tak for en godt afviklet turnering og på gensyn næste sæson.
Med én fynsk nedrykker fra divisionen skal der spilles om en plads i Fynsserien mellem samme rækkes nr. 7 og Serie 1's nr. 2. Denne kamp spilles (for ikke at kollidere med andre begivenheder) i uge 15, dvs. d. 11.april - 17. april, med Fynsserieholdet som vært.
Da der i år som bekendt kun er en enkelt kreds i Serie 1 vil op- og nedrykning foregå som nedenfor angivet (afhængig af antallet af fynske nedrykkere fra 2. divison):
Nr. 1 fra Fynsserien rykker naturligvis op i 2. division, ligesom nr. 8 i samme række rykker ned. Samtidig rykker nr. 1 fra Serie 1 under alle omstændigheder op i Fynsserien.
Så er der den variabel, der hedder antallet af nedrykkende fynske hold fra divisionen:
Såfremt der ingen fynske nedrykkere er fra 2. divsion, rykker nr. 1 og nr. 2 fra Serie 1 direkte op i Fynsserien.
Hvis der er én fynsk nedrykker, rykker nr. 1 fra Serie 1 direkte op i Fynsserien, mens nr. 2 fra Serie 1 spiller oprykningskamp mod nr. 7 fra Fynsserien.
Og endelig, hvis to fynske hold rykker ned fra 2. division, må nr. 7 fra Fynsserien gøre nr. 8 selskab og forlade rækken. I dette scenario spiller nr. 2 fra Serie 1 så om den tilbageværende plads i Fynsserien med nr. 6 fra samme.
Alt er nu klappet og klart til at startskuddet lyder for den fynske holdturnering mandag d. 19. oktober og med 28 tilmeldte hold, og rækkerne sammensat som det fremgår hvis man klikker på tabelhen- visningerne ude til højre — husk også at læse Information om FSUs Holdturnering — kan det ikke undgå at blive spændende.
God sæson til alle!
Deltagere |
---|
Alle resultater |