Arbejder ...

loading
januar 28 2021
Af: leifhamborg

9. HK's bestyrelse har besluttet at aflyse resten af holdturneringen.

Der bliver dermed ingen op- eller nedrykning. Turneringen indberettes snarest og alle spillede partier bliver ratet.

9. HK håber at sæsonen 2021/22 kan afvikles på normal vis. Indbydelse til denne vil blive sendt til klubberne i august 2021.

Leif Hamborg, den 28. januar 2021

januar 13 2021
Af: leifhamborg

Med baggrund i forlængelsen af de skærpede nationale tiltag vedr. COVID-19 udsættes både 5. og 6. runde af holdturneringen (4. og 5. runde i B- og C-rækken).

Leif Hamborg, den 14. januar 2021

 

januar 4 2021
Af: leifhamborg

Med baggrund i de skærpede nationale tiltag vedr. COVID-19, som gør det umuligt at arrangere holdkampe, udsættes 4. runde af holdturneringen (3. runde i B- og C-rækken). 

De skærpede tiltag er forlænget frem til 17. januar 2021. Og forsamlingsforbuddet på max. 10 personer er gældende til og med 28. februar 2021.

Leif Hamborg, den 4. januar 2021

 

december 22 2020
Af: leifhamborg

På grund af covid-19 er langt de fleste kampe hidtil i sæsonen blevet udsat. Det er dog mit håb at i hvert fald B- og C-rækken kan blive gennemført i en eller anden form. 

9. HKs bestyrelse afventer den nuværende nedlukning af Danmark og kommer med en udmelding om afviklingen af holdturneringen i starten af det nye år.

Glædelig jul og godt (og forhåbentlig corona-frit) nytår.

Leif Hamborg, den 22. december 2020

 

december 2 2020
Af: leifhamborg

Følgende kampe fra 3. runde (6. - 10. december 2020) af 9. HKs holdturnering er udsat (opdateret tirsdag den 8/12 2020):
Mesterrækken: Holstebro 2 - Kjellerup 1, Herning 2 - Skive 3, Holstebro 1 - THY 1 og Viborg 2 - Lemvig 1
A-rækken: Vorgod 1 - Skive 4 og Viborg 3 - Morsø 
B-rækken: Herning 3 - Vorgod 2 og Kjellerup 2 - Vestsalling
C-rækken: Lemvig 2 - Kjellerup 3

De resterende to kampe, Aulum - THY 2 i A-rækken og Holstebro 4 - Herning 4 i C-rækken, spilles som planlagt. Førstnævnte på to forskellige matrikler i Aulum.

Leif Hamborg, den 2. december 2020

november 6 2020
Af: leifhamborg

Følgende kampe i 2. runde af 9. HKs holdturnering spilles som planlagt i den kommende uge (opdateret lørdag den 7/11 2020 med spillesteder).
B-rækken: Vestsalling - Holstebro 3 (mandag) og Kjellerup 2 - Herning 3 (torsdag - spilles på Trekløverskolen afd. Kjellerup, Tinghusvej 16, 8620 Kjellerup)
C-rækken: Kjellerup 3 - Herning 4 (torsdag - spilles i Alhuset, Skolegade 5, 8620 Kjellerup)

Kampene kan dog stadig udsættes, hvis en af de involverede klubber skulle ønske det.

Leif Hamborg, den 6. november 2020

 

november 1 2020
Af: leifhamborg

Følgende kampe i 2. runde af 9. HKs holdturnering er udsat (opdateret onsdag den 4/11 2020 kl. 19:00):
Mesterrækken: Holstebro 1 - Viborg 2, Kjellerup 1 - Skive 3, Thy 1 - Herning 2 og Lemvig 1 - Holstebro 2.
A-rækken: Thy 2 - Viborg 3, Morsø - Aulum og Skive 4 - Ringkøbing.
C-rækken: Lemvig 2 - Holstebro 4.

Ny spiller i Aulum
Aulum Skakklub har fået et nyt medlem. Frederik Andersen (tildelt rating: 1200) placeres som nr. 10 og nederst på styrkelisten.

Rettelse til det trykte holdturneringsprogram
Bent Olesen er holdleder for Lemvig 1

Leif Hamborg, den 1. november 2020

oktober 31 2020
Af: leifhamborg

DSU har den 28. oktober 2020 offentliggjort anbefalinger vedr. mulighederne for at afvikle skakarrangementer i overensstemmelse med det eksisterende forsamlingsforbud på maksimalt 10 voksne personer.

Her står bl.a. følgende:
Holdskak for 4-mandshold kan umiddelbart afvikles.
Holdskak for 8-mandshold kan afvikles efter en af følgende 3 muligheder.
A) Bræt 1-4 spiller hos hjemmeholdet, bræt 5-8 spiller hos udeholdet.
B) Bræt 1-4 og bræt 5-8 spiller på 2 klart adskilte lokationer (2 forskellige matrikler).
C) Bræt 1-4 og bræt 5-8 afvikles på samme adresse, i 2 forskellige og effektivt adskilte lokaler med egne toiletter og udgange.

Det skal understreges, at Dansk Skak Union ikke vil pålægge nogen at spille skak, hvis man ikke føler sig tryg ved det. Uanset om der er tale om Divisionsskak eller Hovedkreds holdskak, så er det afgørende at de involverede klubber og turneringslederen er enige om at kampen spilles. Hvis en klub ikke ønsker at spille, må kampen udsættes indtil det forhåbentlig bliver muligt.

Se hele nyheden her: https://nyheder.skak.dk/2020/10/28/dsus-anbefalinger-vedroerende-covid-19/?fbclid=IwAR2Nq75tXKv_t1zzfEV6b9mX8bESuaEH2o_4CCtG5RE1OMN3fTfo9oxIE3c

9. HK har derfor givet kredsens klubber mulighed for alligevel at afvikle kampene i anden runde (første runde i B- og C-rækken), hvis begge hold skulle ønske det.

Der vil her på siden komme en liste over hvilke kampe, der spilles og hvilke, der bliver udsat.

Leif Hamborg, den 31. oktober 2020

 

oktober 25 2020
Af: leifhamborg

På baggrund af Regeringens nedsættelse af forsamlingsforbuddet har bestyrelsen i 9. HK besluttet at

1) Søndagens kampe i Mesterrækken spilles som planlagt.

2) Følgende 3 kampe i A-rækkens 1. runde udsættes: Ringkøbing - Viborg 3, Thy 2 - Vorgod 1 og Skive 4 - Morsø.

3) Alle kampe i 2. runde i Mesterrækken og A-rækken udsættes. Det samme gælder som udgangspunkt 1. runde i B- og C-rækken. Disse kampe kan dog afvikles, hvis begge hold ønsker det og forsamlingsforbuddet på max. 10 personer kan overholdes.

Spillende dommer
Som tidligere nævnt er en af kampene i Mesterrækken dog blevet udsat. Derudover er der givet dispensation til af bruge spillende dommer i kampene i Holstebro og Kjellerup.

Nye spillere i Herning
Endelig har Herning Skakklub fået to nye medlemmer. Mia Vestervig (rating: 1146) og Poul Markussen (rating: 1095), som placeres som henholdsvis nr. 44,3 og 44,7 på styrkelisten.

Leif Hamborg, den 25. oktober 2020

oktober 24 2020
Af: leifhamborg

På grund af Corona-situationen er søndagens kamp i Mesterrækken mellem Skive 3 og Lemvig 1 udsat.

Leif Hamborg, den 24. oktober 2020

oktober 23 2020
Af: leifhamborg

Mesterrækken spiller første runde på søndag. A-rækken spiller de følgende hverdage, mens holdene i B- og C-rækken først starter i uge 46.

Tilføjelser til det trykte program
Viborg Skakklub har fået 3 nye medlemmer.
Jon Jacob Halling (rating: 1431) placeres som nr. 24,5; Mads Panny (tildelt rating: 1000) placeres som nr. 30,5 og Kasper Søderberg (tildelt rating: 1000) placeres som nr. 33,5.

Leif Hamborg, den 23. oktober 2020

oktober 20 2020
Af: leifhamborg

DSU har udarbejdet nedenstående anbefalinger til brug ved holdkampe i den kommende sæson, både i Divisionsturneringen og i de lokale holdturneringer.

Se dem i en printervenlig version her: http://9-hk.dk/wp-content/uploads/2016/12/dsuAnbefalinger-vedr.covid19.pdf

Anbefalinger vedr. Divisionsturneringen samt holdturneringen i skak 2020/2021

Holdkampen SKAL leve op til de enhver tid gældende retningslinjer fra sundhedsmyndighederne!

Grundet Corona/Covid-19 har DSU udarbejdet nogle ekstra anbefalinger vedr. afholdelse af holdkampe i både divisionsturneringen samt de respektive holdturneringer i de forskellige HK.

Det er anbefalinger da der lokalt kan være kan være andre restriktioner som selvfølgelig skal overholdes.

Den arrangerende klub skal informere om lokale restriktioner inden holdkampen – gerne via mail til den/de besøgende klubber – sådan at arrangørklubben kan sikre sig, at disse restriktioner overholdes.

Derudover anbefaler DSU at:

  • Håndtryk før og efter parti bør undgås.
  • Der skal være håndsprit tilgængelig på spillestedet. Som minimum skal spillere spritte hænder af før og efter partiet.
    Arrangøren skal drage omsorg for at brætter/brikker berøres mindst muligt af andre end de 2 der skal spille med dem. Der kan købes egnede spraymidler til desinfektion af brikker/brætter og ure.
  • Alle kontaktflader som dørhåndtag, vandhaner osv. ved spillelokale og toiletter rengøres jævnligt med egnede midler.
  • Afstand mellem spillere/borde skal leve op til de ALTID gældende retningslinjer fra sundhedsmyndighederne.
  • Analyser bør foregå som afvikling af et parti, undgå at der samles større antal tæt om analysebrætter.
  • Mundbind er frivilligt, man kan ikke kræve at modstanderen anvender mundbind. Det kan ændres til et krav hvis retningslinjerne fra sundhedsmyndighederne skærpes på dette punkt.
  • Hvis der findes kantine på spillestedet, anbefaler vi at der serveres/anrettes af en kantineansvarlig.  Er der selvbetjening skal man spritte hænder af før og efter køb af varer.
  • Tilskuere er tilladt men man skal selvfølgelig her tilse at man ikke overskrider sundhedsmyndighedernes krav om hvor mange man er forsamlet. Som ekstra sikkerhed kan man anbefale at tilskuere bære mundbind i spillesalen.

Leif Hamborg, den 20. oktober 2020

oktober 8 2020
Af: leifhamborg

Der er desværre det laveste antal tilmeldte hold i hovedkredsens historie, da der kun er tilmeldt 24 hold. Herning har undladt at tilmelde sit A-hold, mens Kjellerup, Skive og Vorgod alle har tilmeldt et 4-mands-hold mindre end i sidste sæson. Derudover har Ikast valgt at melde sig ud af 9. HK og DSU og deltager således ikke i turneringen, hvor de ellers var rykket op i A-rækken.

A-rækken spilles med 7 hold
Uden Herning 3 og Ikast var der kun 6 hold tilbage i A-rækken. Viborg 3, der egentlig var rykket ud, overtager den ene ledige plads. Det var ikke muligt at finde et ottende hold, så rækken må desværre spilles med kun 7 hold.

B- og C-rækken spilles med henholdsvis 5 og 4 hold
De 9 tilmeldte fire-mands-hold er fordelt i B- og C-rækken efter spillernes gennemsnitlige ratingtal. Det skal især beklages at B-rækken spilles med 5 hold, så holdene kun får spillet 4 kampe.

Leif Hamborg, den 8. oktober 2020

juli 25 2020
Af: leifhamborg

Spilledatoer 2020/21
9. HK's bestyrelse har vedtaget følgende spilledage for Mesterrækken i den kommende sæson: 25. oktober 2020, 8. november 2020, 6 december 2020, 10. januar 2021, 24. januar 2021, 7. februar 2021 og 7. marts 2021. Mesterrækken spiller dermed på de samme datoer som 1. og 2. division.
A-, B- og C-rækken spiller som sædvanlig de følgende hverdage på hjemmeholdets klubaften.
Der tages forbehold for Covid-19 situationen, som kan nødvendiggøre ændringer. 

Rækkeinddeling 2020/21
Mesterrækken: Holstebro 1, Kjellerup 1, THY 1, Herning 2, Viborg 2, Skive 3, Lemvig 1 og Holstebro 2.
A-rækken: Ringkøbing, Morsø, Vorgod 1, Herning 3, Skive 4, THY 2, Aulum og Ikast.
Alle øvrige hold kan kun tilmeldes som 4-mandshold.

Leif Hamborg, den 25. juli 2020

Alle nyheder
Deltagere
Alle resultater

Rækker

Navn
Mesterrækken Tabel
A-rækken Tabel
B-rækken Tabel
C-rækken Tabel