Arbejder ...

loading
november 23 2021
Af: leifhamborg

Kampen Vorgod 1 - Morsø i A-rækken, som skulle spilles i aften, er blevet udsat efter aftale mellem klubberne.

Leif Hamborg, den 23. november 2021

 

november 20 2021
Af: leifhamborg

Søndagens kamp mellem Holstebro 2 og Kjellerup 1 i Mesterrækken er blevet udsat efter aftale mellem klubberne.

En ny spilledato vil snarest blive offentliggjort. Det bliver formentlig i starten af 2022.

Leif Hamborg, den 20. november 2021

november 17 2021
Af: leifhamborg

Spillende dommer
Holstebro 2 har fået dispensation til at bruge spillende dommer i kampen mod Kjellerup 1 på søndag i Mesterrækken.

Update 19/11 2021: Thy 1 har ligeledes fået dispensation til at bruge spillende dommer i kampen mod Lemvig 1 på søndag og kampen mod Holstebro 2 søndag den 30. januar 2022.

Flere rettelser til det trykte program
Der er en uoverensstemmelse mellem styrkelistenumre og brætnumre vedr. spiller nr. 4 og 5 på Lemvig Skakklubs styrkeliste. Styrkelistenumrene er korrekte så Poul Erik Nielsen spiller på bræt 4 og Bent Olesen på bræt 5. Holdturneringslederen beklager fejlen.

Flemming M. Nielsen (rating: 1092) er nyt medlem i Morsø Skakklub. Han placeres som nr. 12 på styrkelisten.

Leif Hamborg, den 17. november 2021

 

oktober 30 2021
Af: leifhamborg

Holdturneringen starter med tre kampe i A-rækken i den kommende uge. Skive 4 - Vorgod og Ringkøbing - Thy 2 spilles begge på tirsdag i Skive og Morsø spiller hjemme mod Herning 2 på torsdag.

De øvrige rækker, hvor der kun er 6 hold, spiller ikke i de uger, hvor A-rækken spiller henholdsvis 1. og 7. runde.

Alle hold og spillere ønskes en god turnering.

Leif Hamborg, den 30. oktober 2021

 

oktober 23 2021
Af: leifhamborg

Da sæsonen 2020/21 ikke blev fuldført er der ingen op- og nedrykning mellem rækkerne, som derfor spilles med de samme hold. 

Der er dog sket følgende ændringer. Holstebro 1 har overtaget en ledig plads i 2. division gruppe 4, da Jetsmark har trukket sit andethold. Desuden har Herning 2 ønsket frivilligt at rykke ned fra Mesterrækken til A-rækken og Viborg har valgt at splitte sig tredjehold i A-rækken op i to firemandshold, som nu spiller i henholdsvis B- og C-rækken.

Dermed er der kun 6 hold tilbage i Mesterrækken, mens A-rækken igen må spilles med 7 hold. De 12 tilmeldte firemandshold er efter gennemsnitlige ratingtal blevet fordelt i B- og C-rækken med 6 hold i hver. Lemvig 3 og Skive 5 er nye hold i forhold til sidste sæson, mens Herning 4 ikke er tilmeldt i år.

Rettelser til det trykte program
På Skive Skakklubs styrkeliste skal spiller nr. 1 (Thomas Thybo) være fast spiller på Skive 1. Derved rykker spiller nr. 9 (Oleg Sivachenko) ned som førstebræt på Skive 2 og spiller nr. 17 (Frode Meldgaard) bliver reserve og dermed spilleberettiget på Skive 3 i Mesterrækken.

Mads O. Svendsen (rating: 1995) er nyt medlem i Holstebro Skakklub. Han placeres som nr. 6 på styrkelisten og som reserve på Holstebros divisionshold.

Leif Hamborg, den 23. oktober 2021

 

maj 21 2021
Af: leifhamborg

9. HK's bestyrelse har valgt nedenstående spilledatoer for Mesterrækken i sæsonen 2021/22.

1. runde - 31. oktober 2021
2. runde - 21. november 2021
3. runde - 12. december 2021
4. runde - 16. januar 2022
5. runde - 30. januar 2022
6. runde - 27. februar 2022
7. runde - 13. marts 2022

Mesterrækken spiller som sædvanlig på de samme datoer som 1. og 2. division.
A-, B- og C-rækken spiller de følgende hverdage på hjemmeholdets klubaften.

Leif Hamborg, den 21. maj 2021

 

Alle nyheder
Deltagere
Alle resultater

Rækker

Navn
Mesterrækken Tabel
A-rækken Tabel
B-rækken Tabel
C-rækken Tabel