Arbejder ...
Holdturneringen 2021/22 afsluttes i aften med en kamp i A-rækken mellem Skive 4 og Aulum. Da den ikke har betydning for hverken oprykning eller præmieuddeling kan der gøres status allerede nu.
Præmietagere og oprykkere blev:
Mesterrækken | 1) Kjellerup 1 | 1. præmie og oprykning til 2. division |
2) THY 1 | 2. præmie | |
A-rækken | 1) Ringkøbing | 1. præmie og oprykning til Mesterrækken |
2) Herning 2 | 2. præmie og oprykning til Mesterrækken | |
3) Morsø | Oprykning til Mesterrækken | |
B-rækken | 1) Holstebro 3 | 1. præmie og oprykning til A-rækken |
2) Viborg 3 | 2. præmie | |
C-rækken | 1) Skive 5 | 1. præmie |
2) Kjellerup 3 | 2. præmie |
Gert Søgaard Kristensen (Ringkøbing) blev topscorer i A-rækken med gevinst i alle sine 6 partier.
Tak til alle klubber og spillere for en velafviklet turnering.
Pokalstævne og generalforsamling
Husk at hovedkredsens generalforsamling afvikles onsdag den 6. april 2022, kl. 20:00, på Sevel Kro.
Og at hovedkredsens pokalturnering afvikles på søndag den 3. april 2022, kl. 10:00, på Vestervangskolen i Herning. Se resultater her: http://holdskak.skak.dk/TeamTour/Message?teamTourId=78&messageId=240
Leif Hamborg, den 30. marts 2022
Uden at spille blev Ringkøbing i aftes sikre på at vinde A-rækken, som spiller sidste runde i uge 13. Ingen af de øvrige hold kan efter de udsatte kampe, der blev spillet tirsdag aften, længere nå holdet.
Holstebro 3 vinder B-rækken
Holstebro 3 vandt i aftes ved fællesstævnet på hjemmebane 2½-1½ over Vestsalling. Det var nok til førstepladsen et halvt point foran Viborg 3. Holstebro 3 har derfor ret til i næste sæson at deltage med et 8-mands-hold i A-rækken.
Det ændrer ikke på placeringerne i rækken at Viborg 3 og Lemvig 2 har vundet 4-0 sejre uden kamp.
Skive 5 vinder C-rækken
Skive var vært for den afsluttende runde i C-rækken. Med en 4-0 sejr over Vorgod 2 rykkede Skive 5 fra fjerde- til førstepladsen i rækken og byttede plads i stillingen med netop Vorgod 2. Holdet, som ikke deltog i sidste sæson, består bl.a. af to juniorspillere. Kjellerup 3 bliver nr. 2 foran Herning 3.
Topscorere fra Kjellerup
12-årige Emil Zander fra Kjellerup 2 og Rik Gissel fra Viborg 3 vandt alle deres 5 partier i B-rækken. Emil spillede desuden som reserve for Kjellerup 1 i Mesterrækken, hvor han også vandt alle sine 5 partier, bl.a. over Rik Gissel.
Niels Erik Skov Olesen og Jan Tastesen, begge fra Kjellerup 3, scorede hver 4 points i C-rækken.
Leif Hamborg, den 16. marts 2022
Kjellerup 1 vinder Mesterrækken
Med en sejr i sidste runde over Thy 1 ved det afsluttende stævne i Lemvig har Kjellerup 1 sikret sig oprykning til Divisionsturneringen, hvor de sidst var i sæsonen 2019/20. Thy 1 og Lemvig 1 endte på de næste pladser foran Viborg 2, Holstebro 2 og Skive 3.
Sæsonen 2022/23
Ingen lokale hold rykker ned fra 2. division, da Skive 2 med en sejr på 4½-3½ over Randers undgik nedrykning. I 2. division vil der i den kommende turnering være hele 6 hold fra 9. hovedkreds. Viborg og Herning, som er rykket ud af 1. division, Holstebro, Skive 1 og Skive 2, som forbliver i divisionen, samt Kjellerup, der som allerede nævnt rykker op fra Mesterrækken.
Mesterrækken vil bestå af de resterende fem hold fra denne sæson samt de tre bedste hold fra A-rækken, som vil have ret til at rykke op.
Kandidatresultat til Ove Kroll
Ove Kroll (Thy 1) har med gevinst i alle 5 partier endnu en gang lavet et kandidatresultat i 9. HKs Mesterrække. Siden den 18. november 2018, hvor han tabte til Erling Høiberg fra Holstebro, har han vundet 16 partier i træk i holdturneringen.
På topscorerlisten må han dele førstepladsen med Emil Zander, reserve på Kjellerup 1, som også vandt alle sine 5 partier.
Ny spiller i Holstebro
Lars Bo Andersen er nyt medlem i Holstebro Skakklub, og skal placeres som nr. 22,5 på styrkelisten.
Leif Hamborg, den 13. marts 2022
Som sædvanlig afvikles sidste runde som samlede stævner for de enkelte rækker. Mesterrækken spiller søndag i Lemvig, mens B- og C-rækken spiller på tirsdag i henholdsvis Holstebro og Skive.
I A-rækken spilles to udsatte kampe på tirsdag, mens sidste runde spilles som enkeltstående kampe i uge 13.
I Mesterrækken har både Kjellerup 1 og Thy 1 vundet alle deres kampe og mødes i den sidste runde. Kjellerup fører dog med 26 brætpoints mod Thys 21, så Thy behøver en sejr på mindst 6½-1½ for at vinde rækken og rykke op i 2. division.
Holstebro 3 fører B-rækken og i C-rækken er det Vorgod 2, der ligger bedst til. Intet er dog afgjort før sidste runde.
Ny spiller i Skive
Skive Skakklub har fået et nyt medlem, Pernille Kirkebak Højer, der indsættes på styrkelisten som nr. 34,5.
Leif Hamborg, den 12. marts 2022
To kampe i B-rækken er desværre ikke blevet gennemført.
2. runde: Lemvig 2 - Vestsalling
Vestsalling mødte ikke frem til kampen tirsdag den 8. marts 2022. Lemvig 2 vinder derfor 4-0.
3. runde: Viborg 3 - Lemvig 2
Lemvig 2 mødte ikke frem til kampen torsdag den 3. marts 2022. Viborg 3 vinder derfor 4-0.
I begge tilfælde måtte udeholdet kort før kampstart melde afbud, da de ikke var i stand til at møde frem med mindst 3 spillere. Afbuddene skyldtes henholdsvis sygdom (covid-19) og akutte arbejdsopgaver.
Leif Hamborg, den 9. marts 2022
De udsatte kampe i A-rækken afvikles som følger:
Vorgod 1 - Morsø (2. runde) og Aulum - Ringkøbing (4. runde) spilles begge i aften.
Herning 2 - THY 2 og Skive 4 - Morsø (ligeledes 4. runde) spilles begge tirsdag den 15. marts 2022 i Skive.
Det afsluttende fællesstævne er aflyst og de tre kampe afvikles alle i uge 13.
Vorgod 1 - THY 2 spilles tirsdag den 29. marts i Skive.
Morsø - Ringkøbing spilles tirsdag den 29. marts i Nykøbing Mors.
Skive 4 - Aulum spilles onsdag den 30. marts i Skive.
Den udsatte kamp i B-rækken mellem Lemvig 2 og Vestsalling spilles også i aften.
Leif Hamborg, den 8. marts 2022
De afsluttende runder i Mester-, B- og C-rækken er blevet rykket 14 dage frem, så de nu spilles som følger:
Mesterrækken: søndag den 13. marts 2022 i Lemvig.
B-rækken: tirsdag den 15. marts 2022 i Holstebro.
C-rækken: tirsdag den 15. marts 2022 i Skive.
Dermed kan udsatte kampe afvikles i den kommende uge. Og med mindre klubberne indbyrdes aftaler andet, ser programmet således ud:
Mesterrækken: Skive 3 - Thy 1, Kjellerup 1 - Lemvig 1 og Holstebro 2 - Viborg 2 spilles søndag den 27. februar 2022.
B-rækken: Vestsalling - Kjellerup 2 og Viborg 3 - Lemvig 2 spilles fra 28. februar til 3. marts 2022 på hjemmeholdets klubaften.
C-rækken: Herning 3 - Kjellerup 3, Skive 5 - Viborg 4 og Vorgod 2 - Holstebro 4 spilles fra 28. februar til 3. marts 2022 på hjemmeholdets klubaften.
A-rækken afvikler den planlagte 6. runde.
Leif Hamborg, den 22. februar 2022
Med de seneste lempelser i restriktionerne er der atter åbnet op for at vi kan spille holdskak, forudsat at lokale forhold ikke forhindrer det.
Se DSU's nyhed om Divisionsturneringen her: https://nyheder.skak.dk/2022/01/17/divisionsturneringen-genoptages-29-30-januar/
De gældende regler kan ses på Kulturministeriets hjemmeside: https://kum.dk/aktuelt/covid-19/kulturlivet-under-covid-19
De samme restriktioner gælder for kampene i Mesterrækken søndag den 30. januar 2022. Med mindre restriktionerne forlænges kan kampene i A-, B- og C-rækken de følgende dage spilles uden brug af mundbind eller visir.
Leif Hamborg, den 23. januar 2022
Nye spilledatoer
Den udsatte kamp fra 1. runde i Mesterrækken mellem Holstebro 2 og Kjellerup 1 spilles søndag den 6. februar 2022.
Den udsatte kamp fra 2. runde i A-rækken mellem Vorgod 1 og Morsø spilles tirsdag den 8. marts 2022.
Nye spilere i Viborg
Viborg Skakklub har fået følgende nye medlemmer: Søren Poulsen (nr. 33,5 på styrkelisten), Bruno Holm (nr. 40), Theo Sørensen (nr. 41) og Helena Stadsbjerg Jespersen (nr. 42). De har alle 1000 i rating og er reserver.
Leif Hamborg, den 18. januar 2022
Der er aftalt følgende ændringer vedr. kampene i uge 3 (17. - 20. januar 2022):
Skive 4 - Morsø i A-rækken er udsat.
Skive 5 - Viborg 4 i C-rækken er udsat.
Herning 2 - Thy 2 i A-rækken spilles som planlagt tirsdag den 18. januar 2022, men er flyttet til Holstebro Skakklubs lokaler.
Spilledatoen for Herning 3 - Kjellerup 3 i C-rækken er ændret fra mandag den 17. januar til torsdag den 20. januar 2022. Kampen spilles som planlagt i Herning.
Opdatering den 12. januar 2022
Aulum - Ringkøbing i A-rækken er ligeledes udsat.
Opdatering den 15. januar 2022
Herning 2 - THY 2 i A-rækken er udsat. Dermed er alle kampe i A-rækken udsat.
Opdatering den 16. januar 2022
Vestsalling - Kjellerup 2 i B-rækken er udsat.
Opdatering den 18. januar 2022
Vorgod 2 - Holstebro 4 i C-rækken er udsat.
Opdatering den 19. januar 2022
Viborg 3 - Lemvig 2 i B-rækken er udsat.
Herning 3 - Kjellerup 3 i C-rækken er udsat.
Leif Hamborg, den 19. januar 2022
9. HK's bestyrelse har besluttet at følge Divisionsturneringen og udsætte 3. runde i Mesterrækken søndag den 16. januar 2022 (gælder også kampen Holstebro 2 - Kjellerup 1 den 9. januar 2022).
Se DSU's nyhed om Divisionsturneringen her: https://nyheder.skak.dk/2021/12/19/4-divisionsrunde-udsat/
Det er dog tilladt klubberne indbyrdes at aftale alligevel at spille kampene, da de nuværende corona-restriktioner ikke direkte forbyder det. Det skal understreges, at det kræver begge klubbers tilslutning.
Udsættelsen gælder udelukkende kampene til og med den 16. januar 2022. Kampene i A-, B- og C-rækken de følgende dage spilles som planlagt. Dog vil kampene stadig blive udsat, hvis et af de involverede hold skulle ønske det.
Alle spillere ønskes en glædelig jul og et godt nytår.
Leif Hamborg, den 22. december 2021
Kjellerup 2 og Lemvig 3 har aftalt at udsætte deres kamp, som skulle have været spillet torsdag aften.
Leif Hamborg, den 17. december 2021
Viborg Skakklub har fået nyt spillested:
Finderuphøj Skole, Spættevej 2, 8800 Viborg
Første kamp på det nye spillested er holdkampen på torsdag mellem Viborg 3 og Holstebro 3.
Leif Hamborg, den 13. december 2021
Kampen Lemvig 2 - Vestsalling, som skulle spilles på tirsdag, er blevet udsat efter aftale mellem klubberne.
Leif Hamborg, den 12. december 2021
Da de nuværende corona-restriktioner ikke har betydning for foreningslivet og dermed skakturneringer, spilles den kommende uges holdkampe som planlagt.
Jeg skal opfordre til at spillere over 15 år, som ikke enten er vaccineret eller har haft Covid-19, tager en coronatest inden kampen.
Jeg har dog forståelse for, at der kan være hold, der ikke kan eller vil spille holdkampene. Derfor vil kampene blive udsat, hvis et af de involverede hold skulle ønske det.
Leif Hamborg, den 11. december 2021
Den udsatte kamp i Mesterrækken mellem Holstebro 2 og Kjellerup 1 spilles søndag den 9. januar 2022.
Kjellerup 1 har fået dispensation til at anvende spillende dommer i søndagens kamp i Mesterrækken mod Skive 3.
Leif Hamborg, den 11. december 2021
Kampen Vorgod 1 - Morsø i A-rækken, som skulle spilles i aften, er blevet udsat efter aftale mellem klubberne.
Leif Hamborg, den 23. november 2021
Søndagens kamp mellem Holstebro 2 og Kjellerup 1 i Mesterrækken er blevet udsat efter aftale mellem klubberne.
En ny spilledato vil snarest blive offentliggjort. Det bliver formentlig i starten af 2022.
Leif Hamborg, den 20. november 2021
Spillende dommer
Holstebro 2 har fået dispensation til at bruge spillende dommer i kampen mod Kjellerup 1 på søndag i Mesterrækken.
Update 19/11 2021: Thy 1 har ligeledes fået dispensation til at bruge spillende dommer i kampen mod Lemvig 1 på søndag og kampen mod Holstebro 2 søndag den 30. januar 2022.
Flere rettelser til det trykte program
Der er en uoverensstemmelse mellem styrkelistenumre og brætnumre vedr. spiller nr. 4 og 5 på Lemvig Skakklubs styrkeliste. Styrkelistenumrene er korrekte så Poul Erik Nielsen spiller på bræt 4 og Bent Olesen på bræt 5. Holdturneringslederen beklager fejlen.
Flemming M. Nielsen (rating: 1092) er nyt medlem i Morsø Skakklub. Han placeres som nr. 12 på styrkelisten.
Leif Hamborg, den 17. november 2021
Holdturneringen starter med tre kampe i A-rækken i den kommende uge. Skive 4 - Vorgod og Ringkøbing - Thy 2 spilles begge på tirsdag i Skive og Morsø spiller hjemme mod Herning 2 på torsdag.
De øvrige rækker, hvor der kun er 6 hold, spiller ikke i de uger, hvor A-rækken spiller henholdsvis 1. og 7. runde.
Alle hold og spillere ønskes en god turnering.
Leif Hamborg, den 30. oktober 2021
Da sæsonen 2020/21 ikke blev fuldført er der ingen op- og nedrykning mellem rækkerne, som derfor spilles med de samme hold.
Der er dog sket følgende ændringer. Holstebro 1 har overtaget en ledig plads i 2. division gruppe 4, da Jetsmark har trukket sit andethold. Desuden har Herning 2 ønsket frivilligt at rykke ned fra Mesterrækken til A-rækken og Viborg har valgt at splitte sig tredjehold i A-rækken op i to firemandshold, som nu spiller i henholdsvis B- og C-rækken.
Dermed er der kun 6 hold tilbage i Mesterrækken, mens A-rækken igen må spilles med 7 hold. De 12 tilmeldte firemandshold er efter gennemsnitlige ratingtal blevet fordelt i B- og C-rækken med 6 hold i hver. Lemvig 3 og Skive 5 er nye hold i forhold til sidste sæson, mens Herning 4 ikke er tilmeldt i år.
Rettelser til det trykte program
På Skive Skakklubs styrkeliste skal spiller nr. 1 (Thomas Thybo) være fast spiller på Skive 1. Derved rykker spiller nr. 9 (Oleg Sivachenko) ned som førstebræt på Skive 2 og spiller nr. 17 (Frode Meldgaard) bliver reserve og dermed spilleberettiget på Skive 3 i Mesterrækken.
Mads O. Svendsen (rating: 1995) er nyt medlem i Holstebro Skakklub. Han placeres som nr. 6 på styrkelisten og som reserve på Holstebros divisionshold.
Leif Hamborg, den 23. oktober 2021
9. HK's bestyrelse har valgt nedenstående spilledatoer for Mesterrækken i sæsonen 2021/22.
1. runde - 31. oktober 2021
2. runde - 21. november 2021
3. runde - 12. december 2021
4. runde - 16. januar 2022
5. runde - 30. januar 2022
6. runde - 27. februar 2022
7. runde - 13. marts 2022
Mesterrækken spiller som sædvanlig på de samme datoer som 1. og 2. division.
A-, B- og C-rækken spiller de følgende hverdage på hjemmeholdets klubaften.
Leif Hamborg, den 21. maj 2021
Deltagere |
---|
Alle resultater |