Arbejder ...

loading
august 7 2022
Af: VagnLauritzen

Hermed indbydes alle klubber i Sydjysk Hovedkreds til sæsonens holdturnering.

Tilmelding af hold skal ske pr mail til hold@sydjysk-hk.dk senest:

Søndag, den 11. september 2022

Klubberne opfordres til at byde ind med afholdelse af afslutningsstævne i deres gruppe.

Ved tilmeldingen bedes klubberne angive om der er specielle krav, der skal overholdes vedrørende spillestedet, og for hold i A-, B- og C-rækkerne skal det angives, dersom man ikke kan spille med den primære betænkningstid (90 minutter pr spiller til hele partiet med et tillæg på 30 sekunder pr træk) enten på grund af restriktioner, der begrænser den samlede spilletids længde, eller fordi man ikke har adgang til elektroniske ure. Hvis man ikke er i besiddelse af elektroniske ure (i tilstrækkeligt antal) opfordres man til ved hjemmekampe at tage kontakt til modstanderholdet for eventuelt lån.

Der er mulighed for at stille med blandede hold fra flere klubber i A-, B- og C-rækkerne. Det skal angives ved tilmeldingen, hvis man ønsker at gøre brug af denne mulighed.

Idet det forudsættes at klubberne overholder tilmeldingsfristen (og man behøver ikke at vente til sidste dag, før fristen udløber), vil forslag til spilleplan blive tilsendt klubberne senest fredag, den 23. september 2022; klubberne kan kommentere og gøre indsigelser indtil mandag, den 3. oktober, og den endelige plan vil herefter blive tilsendt klubberne og offentliggjort på holdskak.skak.dk og/eller sydjysk-hk.dk senest i løbet af uge 41.

Hvis det mod forventning skulle vise sig, at en klub, der er kvalificeret til at spille i Mester- eller A-rækken, ikke kan stille hold til dette, bedes det meddelt turneringslederen så tidligt som muligt, for at der bliver tilstrækkelig tid til at finde et erstatningshold.

 

Indskud:

 

Der opkræves 250 kr. pr. hold i indskud i Mesterrækken, 225 kr. pr. hold i A-rækken og 200 kr. pr. hold i B- og C-rækkerne.

 

 

Spilletidspunkter:

Mesterrækken spiller på følgende søndage: 30/10, 13/11, 4/12-2022 og 15/1, 29/1, 26/2 og 12/3-2023.

A-, B-, og C-rækkerne spiller på hjemmeholdets klubaften i ugen efter, dvs. i ugerne 44, 46, 49, 3, 5, 9 og 11. Det afsluttende stævne for A-rækken spilles som søndagskamp, den 12. marts. Finalen i slutspillet for B-rækkerne lægges så vidt muligt også den 12. marts.

I Mesterrækken spilles med 8-mandshold. Ret til deltagelse har følgende hold:

Tønder 1, Gråsten 1, Kolding 1, Esbjerg 2, Horsens 1, Springeren 2, Stouby 1 og Fredericia 3.

I A-rækken spilles med 6-mands hold. Ret til deltagelse har følgende hold: Alssund 1, Nørre Snede 1, Ribe 1, Vojens 1, Evans 3, Evans 4 og Haderslev 2.

A-rækken spiller deres kampe (runde 1-6) på hverdagsaftener. Såfremt afstanden mellem klubberne er mere end 70 km, kan udeholdet forlange, at kampen flyttes til om søndagen. Dette skal meddeles såvel hjemmeholdet som turneringslederen senest 14 dage før kampen oprindeligt var fastsat.

Som det ses, er der kun 7 direkte kvalificerede hold til A-rækken; derfor vil de klubber, der i sæsonen 2021-2022 placeredes på 2.-pladsen i de tre 4-mands-grupper blive spurgt direkte, om de kan og vil rykke op i A-rækken. Andre klubber kan naturligvis melde sig derudover.

Turneringssystemet for B- og C-rækkerne afhænger af antal hold:

Der påregnes 15 - 24 tilmeldte hold, og det vil betyde, at alle hold placeres i B-rækken, og at disse spiller i 3 eller 4 geografiske opdelte grupper á 5, 6 eller 7 hold. Gruppevinderne spiller slutspil med 6-mands hold om oprykning til A-rækken.

For andre holdantal og for øvrige detaljer henvises til reglementet på hjemmesiden se Turnerings detaljer (skak.dk).

juli 27 2022
Af: VagnLauritzen

Indbydelsen er ved at blive udfærdiget og vil snart kunne ses her på siden; den vil også blive sendt til klubberne.

Kvalificerede til at spille i Mesterrækken: Tønder 1, Gråsten 1, Kolding 1, Esbjerg 2, Horsens 1, Springeren 2, Stouby 1 og Fredericia 3.

Kvalificerede til at spile i A-rækken er: Alssund 1, Nørre Snede 1, Ribe 1, Vojens 1, Evans 3, Evans 4 og Haderslev 2.

Alle nyheder
Deltagere
Alle resultater

Rækker

Navn
Mesterrækken Tabel
A-rækken Tabel
B-rækken Tabel

Seneste resultater

Dato Række Hold Res