Arbejder ...
Instruks for kampledere i KSUs klubholdturnering
1: Til at lede kampen skal der udpeges en kampleder, som bør være i besiddelse af Unionens turneringslederlicens eller kamplederlicens.
Denne har pligt til:
a. at sørge for, at reglementet er til stede i spillelokalet ved hver kamps afvikling.
b. at påse, at nærværende spilleregler overholdes.
c. at overvåge kampens gang og at fastslå tidsoverskridelse.
d. at iværksætte de afgørelser, som kamplederen træffer i stridsspørgsmål , som kan fremkomme i løbet af kampen.
e. at pålægge spillerne straffe for forseelser eller brud på nærværende spilleregler.
2. Før kampene begynder skal kamplederen undersøge:
a. om brikkerne er stillet rigtigt op.
b. om urene er korrekt indstillet. Hvis der bruges mekaniske ure, om de er trukket op og stillet på kl. 4.00
c. om spillerne er anbragt således, at de ikke generer hinanden.
3. Kamplederen skal indskærpe spillerne, at der er noteringspligt indtil en spiller har mindre end 5 minutter tilbage af sin betænkningstid.
4: Han skal starte alle urene ved den fastsatte spilletids begyndelse, uanset om alle spillere er mødt.
5: Kamplederen skal sørge for, at der er ro i spillelokalet.
6: Kamplederen kan anmode en eller flere af de tilstedeværende om assistance. I så fald har denne/disse samme beføjelser og pligter som kamplederen.
7: Kamplederen skal udfylde et resultatkort, som skal underskrives af begge holdledere og ham selv. Senest dagen efter kampens afvikling indtastes oplysningerne herfra til DSUs hjemmeside.
8: Kamplederen skal pr. e-mail eller i holdturneringssystemet til turneringslederen indberette, hvis der under kampen er forekommet uregelmæssigheder eller protester.
Holdlederens rettigheder og pligter
1. Holdlederen skal inden kampens start udfylde resultatkortet med sit holds opstilling.
2. Holdlederen må bekendtgøre tidsoverskridelse.
3. Holdlederen må en gang påminde en holdkammerat om ophør af noteringspligt, såfremt det foregår i holdkammeratens tid.
4. Holdlederen må gøre en holdkammerat opmærksom på, at han har glemt at trykke på sit ur efter at have udført et træk.
5. Holdlederen må på en holdkammerats forespørgsel give vedkommende lov til at modtage eller afslå et remistilbud.
6. Holdlederen skal efter kampens afslutning underskrive resultatkortet.
Info |
---|
Fritagelse for noteringspligt |
Holdreglement |
Instruks til kampledere og holdledere |
Resultatkort |
Navn | |
---|---|
Mesterrækken | Tabel |
1. Række | Tabel |
2. Række | Tabel |
3. Række | Tabel |
4. Række | Tabel |
5. Række | Tabel |
6. række, firemands hold | Tabel |
© 2023 Copyright Dansk Skak Union