Arbejder ...
Sæby har desværre set sig nødsaget til at trække 2. holdet. Det betyder at der nu er to oversidere i B-klassen. Jeg sørger for at alle vinder 4-0 og at de ikke spillede kampe ikke bliver ratet. Vi har kun lige startet turneringen og med de mange oversidere er det svært at danne sig et overblik.
Kampen i B-klassen Fischer Skak Alliance mod Skørping Skakklub spilles på Aalborg Hovedbibliotek,
Rensburggade 2, 9000 Aalborg.
Dato og tidspunkt:
Søndag d. 12 november med start klokken 11.
Fischer Skak Alliance har ikke fast klubaften en hverdagsaften og vil derfor førsøge at aftale en alternativ dato. Det skal bemærkes at en sådan aftale er frivillig og de kan ikke tvinge modstanderne til at spille i weekenden.
Vi er ved at være kla til at gå i gang. Som I sikkeert har bemærket er der sket noge forandringer.
Nørresundby måtte desværre trække sit 3. hold fra Mesterrækken og rykke den ned i B-klassen da der var mange som ikke ønskede at spille holdsak denne sæson. Der var ingen som ønskede den ledige plads i Mesterrækken så derfor er der kun 7 hold denne sæson.
Denne sæson bliver meget speciel. 2. division nedlægges og 1. division udvides til 4 grupper. Dette har stor betydning for vores holdturnering.
For det første er der ingen oprykker til divisionen fra Mesterrækken.
Der er 5 nedrykkere fra 2. division gruppe 4. I 2. division er der 4 hold fra 7. hovedkreds. Derfor kan der være fra 1 til 4 nedrykkere fra 2. division til 7. hovedkreds.
Derfor har vi vedtaget følgende forslag, at der ingen oprykkere er fra A-klassen og B-klassen, da vi kan risikere en massiv nedrykning og ingen oprykning fra Mesterrækken.
Det er kun denne sæson vi har denne regl fra næste sæson kører vi som sædvanligt.
Nu er det ved at være tid til endnu en sæson i 7. HKs holdturnering. I år starter turneringen i uge 44, som går fra den 30/10 til den 3/11.
Sidste sæson rykkede Nørresundby 2 ned fra 2. division, Aars 1 rykkede op i 2. division, Skørping 2 rykkede ned i A-klassen og Nørresundby 3 rykkede op i mesterklassen.
Følgende hold er derfor berettiget til at spille i Mesterklassen:
Jetsmark 2
Nørresundby 2
Nørresundby 3
Sæby 1
Aalborg 3
Aalborg 4
Aalborg 5
Aars 2
Aalborg 9 rykkede ned fra A-klassen og Brønderslev 2 rykkede op.
Følgende hold er derfor berettiget til at spille i A-klassen.
Brønderslev 1
Brønderslev 2
Aalborg 6
Aalborg 7
Aalborg 8
Skørping 2
Skørping 3
Frederikshavn 1
Der er fri tilmelding til B-klassen så meld alle de hold til, som I kan. Husk der er 6 spillere på et hold i Mesterklassen, medens der er 4 spillere på et hold i A og B-klassen. Hvis I allerede nu kan se, at I ikke kan stille hold i de rækker, som I er berettiget til. Bedes I give mig besked så hurtigt som muligt. Tilmelding af hold sker direkte til undertegnede på min mail.
Afleveringsfristen af hold er den 1. oktober 2023
Afleveringsfrister for styrkelister er den 15. oktober 2023
Turneringen afvikles på DSUs holdturneringssystem.
I kan som altid sende en email med et regneark eller tekstfil til undertegnede.
På 7. hovedkreds hjemmeside http://www.nordskak.dk/ kan I se reglerne og der er også tilmeldingslister, hvis I er i tvivl.
Husk, styrkelisten skal indeholde oplysning om rækkefølge, navn, hvilket hold spillerne spiller på og ratingtal. Styrkelisten behøver ikke være i rating rækkefølge, det bestemmer I selv. Alle kampe i holdturneringen rates, så alle spillere i klubben skal angives med ratingtal. Husk også at angive en holdleder for hvert hold.
Med håbet om en fantastisk holdturnering.
Arne Hove
Turneringsleder 7. HK
Deltagere |
---|
Alle resultater |