Arbejder ...
Kære klubber. I flere hovedkredse, er der meldt om problemer med at indtaste resultater. Jeg har lige indtastet Brønshøj 3 - Ishøj 1 (fredag kl. 22:23). Så jeg kunne godt indtaste det.
Vores system ansvarlige gav mig følgende fif (som jeg ikke selv fik brug for):
"Det er et problem der åbenbart optræder hos nogle og ikke andre – det skyldes sandsynligvis at noget indhold er ”cachet” i brugernes browsere, muligvis forårsaget af en opdatering af browserne – jeg ved det ikke.
Man kan prøve at nulstille browserenc cache (hvis i ikke ved hvordan så google det), eller forsøge at gennemtvinge en genindlæsning af alt indhold ved at trykke ”CTRL+F5” på den side der ikke vises ordentligt.
En anden, og absolut ikke særlig attraktiv!, mulighed er at jeg laver en ændring i systemet og navngiver alting anderledes så browserne begynder at opføre sig ordentligt, men det er så en fast opgave jeg kan udføre hver gang det sker.
Mvh Michael"
P.S:
Det kan også være forårsaget af at DSU serveren er knap på resourcer, så den ikke kan levere indholdet til indtastningen. Det er derfor systemerne nogle gange er lang tid om at svare.
Men når det ikke sker for mig kan jeg ikke vide det med sikkerhed.
Mvh Michael
Der er ikke sket nogle udskiftninger i turneringskomitéen i år, så vi kan igen takke Claus Olsen(Odysseus), Søren Møller Hansen(ØBRO) samt Niels Erik Andersen(Brønshøj). for at de vil påtage sig dette hverv. Personligt er jeg glad for, at det er dygtige og rutinerede turneringsledere som varetager denne funktion, så vi er sikret en fair sagsbehandling ved evt. kontroverser.
Vi har oprettet en række for firemandshold, og med kortere betænkningstid. Disse nye hold kræver at stykelisten opdateres med jeres firemands hold også. Dette bedes I gøre snarest.
Bemærk at det er kort betænkningstid, 50 minutter til hele partiet + 10 sekunder pr. træk.
Og der er noteringspligt under partiet indtil man har under fem minutter på uret.
Kære KSU klubber
Tak for jeres tilmeldinger. Vi har oprettet alle række med jeres hold. Kontroller venligst og meget snart, at vi har behandlet jeres tilmelding korrekt. Vi skal have svar inden den 8. oktober.
Mvh Erik Jarlnæs og Holger Lodahl
Deadline for indtastning af styrkeliste er 15. oktober,
Styrkelisten
Når jeres klub indtaster jeres styrkeliste, er det vigtigt at sørge for, at der er overensstemmelse mellem placering på styrkelisten og det bræt som den enkelte spiller bliver tildelt. Dvs. at bræt 1 på 1. holdet skal være placeret højere oppe på styrkelisten end bræt 2 på 1. holdet osv. Heldigvis er der en funktion i holdturneringsprogrammet, således at man med musen kan flytte rundt på de enkelte spillere, således at de bliver placeret korrekt på styrkelisten.
Ratingtallene dikterer ikke styrkelisten, den bestemmer I. Og brætnumrene skal være korrekt på styrkelisten, så det øverste bræt er højere end de andre, og så fremdeles.
Derudover skal man huske at medlemmer som er fast på klubbens divisionshold, eller som deltager i vores holdturnering for en anden KSU-klub bliver "låst", så de ikke ved en fejltagelse bliver anvendt som reserver i en holdkamp.
Holdinfo:
Når I logger på holdturneringssiden bliver i præsenteret for en side hvor I bla kan vælge menupunktet "kluboplysninger". Under dette menupunkt har I mulighed for at rette eller indtaste holdoplysninger. I skal sørge for at tilføje;;
a) holdledere for klubbens hold
b) kontaktinfo for holdlederne
c) Vælge den rigtige ugedag for jeres hjemmekampe
d) Kontrollere at adressen på spillestedet er rigtig
e) Angive starttidspunktet for hjemmekampe. Dette gøres under "yderligere oplysninger"; p.t. står der kl. 12, og det er jo ikke rigtigt!
God fornøjelse!
Det er nu tid til, at klubberne får afklaret hvor mange hold I ønsker at stille med i den kommende sæson i holdturneringen i 1. Hovedkreds. Og efter I har besluttet dette - så få tilmeldt holdene til undertegnede.
Som altid kan man stille med både 8-mands hold og 4-mandshold. Og gerne så mange som muligt!
Tilmelding senest søndag 24. september.
Hvis der er enkelte runder hvor jeres hold ikke kan spille på hjemmebane må I godt skrive det. Ligeledes hvis I ønsker at jeres hold har hjemmekampe samtidig (eller det modsatte).
Holdturneringen vil blive afviklet i ugerne 44-46-48-50-3-5-11 Den afsluttede fællesrunde forventer vi bliver afviklet i Tapeten, Ballerup lørdag 16 marts.
Når I har tilmeldt holdene til mig, sætter vi holdene op i de enkelte rækker og der vil så blive åbnet for registrering af styrkeliste m.m. Når det sker bliver I selvfølgelig informeret.
Bemærk at vi har to nye holdturneringsledere fra i år, og tusind tak til Peter Olsen for hans store indsats i de mange år, han har stået for det.
Venlig hilsen
Holdturneringsleder i KSU
Holger Lodahl og Erik Jarlnæs
I skal stadig benytte e-mail adressen: holdturnering@ksu.dk
Deltagere |
---|
Alle resultater |